Jalousi – sådan slipper du af med den

Jalousi er helt grundlæggende en følelse, som opstår, når du er bange for at miste noget. De fleste af os har prøvet at være jaloux, og vi ved, at følelsen kan være så intens, at den kan skræmme livet af en.

Hvis du er jaloux, vil du udøve kontrol over eksempelvis din partner og måske begynde at tjekke hans eller hendes mails eller telefon for at finde tegn, som enten kan af- eller bekræfte de tanker, som har sat sig fast i hovedet på dig. Problemet er blot, at du, som er ramt af jalousi ikke nødvendigvis bliver rolig og afmonterer følelsen, blot fordi du finder ro i at vide, at der ikke foregår noget på hverken mail eller telefon.

Jalousifølelsen er ikke kun ødelæggende for dig selv. Det er også en udmagrende kamp for din bedre halvdel, som ikke forstår dine idéer, og på sigt kan det vise sig, at jalousien skræmmer partneren væk. Derfor er det vigtigt, at du lærer at håndtere din jalousi, så du igen kan nå ind til kernen af dig selv og genopbygge et sundt forhold til din partner.

Jalousi er en svær størrelse både at håndtere og beskrive. Sådan er det tit med følelser. På denne side kan du læse mere om håndteringen af jalousi – specielt med hjælp fra din partner.

Hvad er følelser?

Når nu du skal til at læse om de mekanikker, som gør sig gældende i forhold til oplevelsen af jalousi og andre følelser, så er det en god idé, hvis vi først kaster et blik på, hvad følelser egentlig er for en størrelse, og hvordan de kan husere i vores sind.

Udover den jaloux følelse, som du kæmper med, så oplever du sikkert dagligt et arsenal af andre følelser eller sindstilstande. Du kan være glad og grinende. Du kan være ked af det og grædende. Alle disse forskellige følelser hænger sammen med vores samspil med verden omkring os. Både de mennesker som vi sådan helt kropsligt omgås hver dag, men også bare tanken om andre mennesker eller situationer der kan afstedkomme følelsesudbrud eller fornemmelser, som gør noget ved os. Du er nødt til at gøre dig det klart, at du som menneske er udstyret med alle disse forskelligartede følelser, som du på bedste vis og efter bedst evne skal håndtere.

Trin på vej mod et liv uden jalousi

Hvis først jalousien har gjort sit indtog, så kan den være svær at slippe af med igen. Mennesket er fra naturens side udstyret med ret fine evner til at bagatellisere følelser og oplevelser, hvor det har været udsat for ting, som ikke har været rare. Denne fortrængningsmekanisme kan beskytte os, men kan på samme tid være skadelig, da vi gennem fortrængning ikke er nødsaget til at tage stilling til denne eller hin følelsesmæssige problemstilling. Derfor skal du hele tiden være opmærksom på, om du får taget hånd om dine følelser. Det gælder de positive følelser såvel som de negative.

I det følgende vil vi prøve at hjælpe dig til at finde en måde, hvorpå du kan blive bedre til at håndtere de følelser, som i sidste ende fører til jalousien. Det viser sig nemlig tit og ofte, at du udsætter dig selv for en lang række af automatiserede tankemønstre. Disse tankemønstre kan opstå så spontant og reelt uden advarsel, hvorfor du bør rette din opmærksomhed mod de mekanismer, som ligger til grund for de følelser og den jalousi, som du udsætter dig selv og din partner for.

Du skal erkende, at du føler jalousi

Vi er ganske klar over, at selve erkendelsen af at føle jalousi er tabubelagt. Derfor vil du måske bruge lang tid på at prøve at overbevise dig selv om, at dine tanker om din mand eller kone ikke har noget at gøre med jalousi. Men hvordan afgør du, om dine følelser er af den jaloux art, eller om de blot er udtryk for almindelig sund skepsis?

Det er selvfølgelig en svær opgave, men du kan prøve med denne tilgang, når du vil afgøre, om du er jaloux. Vi går alle dagligt rundt og føler mange forskellige følelser. For eksempel glæde eller sorg. Hvis vi kigger nærmere på glæde, så er du i langt de fleste tilfælde klar over, hvilken begivenhed der har udløst følelsen af glæde. Du er med andre ord i stand til via ordinær rationel tankegang at genskabe den rækkefølge af begivenheder, som har gjort dig glade. For eksempel at du har fået en buket blomster af din mand.

Denne rationelle eller fornuftsmæssige tankegang, som du gør brug af i eksemplet fra ovenstående, skal du implementere i din tankegang, når du skal erkende og identificere jalousi. Da jalousi er tabubelagt, vil du med alle kræfter forsøge at bortforklare følelsen og eventuelt forklare den med hændelser, som du før i tiden har været udsat for. Erkendelsen af jalousien sker i det øjeblik, hvor du kan sætte ord på den eller de ting, som fører til, at du optrapper en indre og ydre konflikt, uden at du med din fornuft kan forklare det.

Jalousi er ikke en logisk størrelse, men tit skabt af tanker som ikke har hold i virkeligheden, hvorfor følelsen også danner grobund for langvarige konflikter mennesker imellem, da den part som er udsat for jalousien ikke kan genkende eller vedkende sig problemerne.

Du skal finde ud af, hvorfor du føler jalousi

Vi har alle været udsat for følelsesmæssige ubehageligheder, som i større eller mindre grad er med til at forme vores følelsesliv. Freud sagde, at der var to forskellige slags former for jalousi. Den konkurrerende jalousi og den projicerende jalousi.

Førstnævnte er, ifølge Freud, den der opstår, når du udsættes for et tab af kærlighed, og den er i sit væsen ganske almindelig – om end følelsen stadig er ubehagelig.

Den projicerende jalousi er af en ganske anden art. Her handler det om, at du selv går rundt og har “forbudte” følelser, som du da projicerer eller overfører til din partner. Måske er du betaget af en anden mand eller kvinde og i din søgen efter en måde at håndtere det på, tillægger du din partner de samme følelser og motiver, som du selv har.

Som et lille aber dabei og til illustration af jalousiens stilling i samfundet opfattes jalousi som en formildende omstændighed ved kriminelle handlinger i Frankrig – en såkaldt crime passionelle.

Nu kan man så spørge sig selv, hvorfor vi skal bruge tid på Freuds opfattelse af jalousi. Det hænger sammen med, at det er lykkedes for Freud at skabe en klar distinktion mellem netop de to forskellige måder, som jalousi kan opstå på i sindet. Du kan så spørge dig selv, om du er udsat for den ene eller den anden. Er du altså jaloux, fordi du er bange for, at din partner ser en anden – eller er du jaloux, fordi du selv ikke har rent mel i posen og derfor overfører dine følelser til din partner?

Er det sidstnævnte, som er på spil, så må du i første omgang kigge på dig selv og finde ud af, hvor du står i forhold til din partner. Er du forelsket i en anden? Eller er der andre grunde til, at du føler dig tiltrukket af noget, som dit rationelle jeg fortæller dig, at du skal holde fingrene fra? Hvis du ikke tager hånd om det, så vil du – ifølge Freud – netop bruge dine kræfter på at tillægge din partner dine motiver. Det er langt fra en holdbar situation.

Taler vi i stedet om den konkurrerende jalousi, så må du finde ud af, om din jalousi er velbegrundet eller ej. Når du skal hjælpes til at håndtere den følelse, så giver det bestemt også mening at medgive, at følelsen jo reelt kan dække over faktiske forhold, hvor du er udsat for et eller andet svigt, som du instinktivt har fået øjnene op for. Ved udsættelsen for et tab af kærlighed så er det relativt let at sætte ord på, hvorfor du føler jalousi.

Er du derimod jaloux uden grund, så er vi tilbage ved det faktum, at du bliver nødt til – helt lavpraktisk – at undersøge hvorfor du får den følelse. I næste afsnit vil vi hjælpe dig med at undersøge, hvad du kan gøre ved din jalousi. Og i særdeleshed den jalousi som rationelt set er ubegrundet.

Du skal gøre noget ved din jalousi

Vi er godt klar over, at det er lettere sagt end gjort. Følelseslivet lader sig desværre ikke sådan diktere, hvorfor du er nødt til at gå systematisk til værks, hvis du ønsker at blive bedre til at håndtere disse jaloux følelser.

Efter erkendelsen af at du føler dig jaloux, og du på samme tid har fundet ud af, at du er nødt til at gøre noget ved det, så kan du benytte dig af en slags trin-raket, hvor hvert trin hjælper dig til at slippe af med jalousien – men samtidigt også sætter dig i stand til at håndtere jalousien på en konstruktiv måde.

  1. Indrøm både overfor dig selv og din partner, at du er jaloux i øjeblikket
  2. Vær ansvarsfuld – det vil sige, at du aktivt skal arbejde på at gøre noget ved jalousien
  3. Skriv ned, hvornår og ikke mindst, hvilke oplevelser der trigger jalousien
  4. Husk, at du skal skelne mellem den jalousi, som er altfortærende og ødelæggende, og den jalousi som opstår spontant og hurtigt forsvinder igen. For eksempel hvis du ser, at en mand eller kvinde er interesseret i din partner
  5. Sørg for, at I snakker om jeres grænser – det viser sig altid, at menneskers opfattelse af hvad, der er rimeligt i et forhold, varierer

Denne side har også et forslag til, hvordan du trinvis håndterer jalousi.

Jalousi er en normal følelse

Vi har i denne artikel gjort meget ud af at forklare jalousiens væsen for på den måde at hjælpe dig til en forståelse af den. Du skal huske dig selv på, at jalousi også er en normal følelse, og at du ikke behøver at skynde dig til psykolog, fordi du er bange for at miste din mand eller kone. Når jalousien derimod overtager dit liv, og du har svært ved at tænke på andet, så skal dine advarselslamper lyse.

Et af livets grundvilkår er netop dette, at livet er sart, og at menneskets følelsesliv kan være en rutsjetur. Livet bliver dog en gang imellem lettere at være i, hvis du gør dig tanker om, hvordan du bedst håndterer de følelser, som det byder dig. Men alt i alt er jalousi en følelse, som du kan arbejde dig ud af – både alene men i særdeleshed også sammen med din partner eller eventuelt en psykolog.

Vejen til en sund skilsmisse

Statistikken melder i dag, at over 40% af danske ægtepar bliver skilt. Det er mange, og det giver god grund til at tale om, hvordan du nemmest og mest konstruktivt kommer igennem en skilsmisse, når det ikke kan være anderledes.

Læs med, når vi guider dig igennem en konstruktiv skilsmisse trin for trin. Vi bringer i denne artikel gængse årsager til skilsmisse, praktiske forhold i processen og de følelsesmæssige omkostninger.

Når den bedste løsning er en skilsmisse

Når der tales om parforhold, der skranter, er det værd at skelne imellem almindelige skænderier og uenigheder og så en reel skilsmisse under opsejling. Skellet må trækkes, når der opstår tvivl hos bare én af parterne om, hvorvidt man oprigtigt ønsker at blive gamle sammen, udvikle sig og komme sig over krisen.

Hvis svaret er nej, og ønsket om at blive sammen er forsvundet, kan det være et tegn på, at ægteskabet er ved at gå i opløsning.

Der er ifølge psykologer flere gængse årsager og tegn, der kendetegner disse parforhold:

  • Følelserne er væk
  • Der er tilbagevendende konflikter om hverdagsproblemer, fx børneopdragelse, økonomi, prioriteringer, fremtidsplaner
  • Der mangler nærhed imellem parterne
  • Problemer med kommunikationen

For nogle par kan disse problemer udredes via rådgivning og terapi, men for andre vil de i sidste ende kamme over og resultere i et ønske om, at forholdet skal slutte. Her kan skilsmisserådgivning være interessant for begge parter, da der er mange praktiske forhold involveret i at gå hvert til sit.

Praktiske forhold

Skilsmissen er uundgåelig, og I ønsker at gå igennem den. Men hvilke trin følger I herfra i den efterfølgende proces?

Svaret på dette afhænger først og fremmest af, hvorvidt de to parter er enige om at ville skilles eller ej. Er der uenighed, ændrer dette ved de almene vilkår, ligesom at forskellige ønsker med hensyn til separation eller ej har noget at sige.

Som det foregår i dag, har du nemlig mulighed for skilsmisse med eller uden separation. Både separation og direkte skilsmisse koster et gebyr på 420 kr, hvilket er udmålt på baggrund af nye gebyrregler pr. 10. februar 2016.

Er der enighed om forholdets ophør, er processen i sig selv simpel. Én af parterne søger på begges vegne enten om separation eller direkte skilsmisse. Vælges separationen først, følger skilsmissen ikke automatisk efter det halve år, men de to parter kan søge om denne når som helst.

Er du omvendt uenig med din ægtefælle om skilsmissen, kan processen trække ud. Her må den ene part først søge om separation. En af parterne kan dog også søge direkte om skilsmisse, selv om I ikke er enige, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

  1. Utroskab: Den anden har været utro
  2. Bopæl: Du og din ægtefælle har boet hver for sig i 2 år pga. uoverensstemmelser
  3. Vold: Den anden har udøvet vold mod dig eller jeres børn
  4. Bigami: Den ene af jer er allerede gift med en anden
  5. Bortførelse: Den anden har bortført jeres fælles barn til udlandet.

Herudover gør det sig gældende, at begge parter har ret til at blive skilt efter et halvt års separation. Skulle der opstå enighed om en skilsmisse forinden, kan I herudover ansøge om skilsmissen før tid, hvorefter den vil blive godkendt.

Hvis der omvendt endnu er uenighed efter et halvt års separation, kan der indkaldes til en såkaldt vilkårsforhandling, der er et møde hos Statsforvaltningen. Dette møde kan betegnes som en skilsmisseforhandling og har i øvrigt et gebyr på 950 kr. Det typiske møde her munder ud i en aftale imellem de to parter. Er dette dog ikke tilfældet, sendes sagen videre til Byretten, hvor en dommer vil beslutte vilkårene for separationen eller skilsmissen.

Både separation og direkte skilsmisse ansøges via en blanket på Statsforvaltningen eller via Borger.dk og er dermed blevet digitaliseret, hvilket gør det nemt i praksis at få skilsmissepapirer, så længe parterne kan nå til enighed vel at mærke.

Selv ved enighed bringes flere forhold i relation til økonomi og bodeling dog i spil. Det kan i denne forbindelse også blive relevant at inddrage en skilsmisseadvokat, ligesom det kan være aktuelt at forholde sig til de følgende gode råd.

Gode råd til økonomien

Før du går igennem en separation eller en skilsmisse, skal du gøre dig klart, at dette kan medføre økonomiske omkostninger. En god hovedregel er altid at have sikret formue og lignende i ægtepagter eller særejer i tilfælde at skilsmisser. De følgende økonomiske råd gør dig dog opmærksom på konstruktive initiativer, uanset om du skulle have taget dine forholdsregler forinden eller ej.

Når du står i en situation, hvor du må gå fra din ægtefælle, må målet være at komme bedst muligt ud på den anden side uden unødvendige konflikter eller ulige fordeling af midler. Dette kan muligvis opnås ved at følge disse råd:

  1. Læg et budget. Dan dig et fuldstændigt overblik over økonomien, så du kender dit råderum og har kendskab til alt, der skal deles imellem jer
  2. Få en rådgiver, fx en revisor, en advokat, en kyndig ven eller din bankrådgiver
  3. Få hjælp til bodeling, særligt hvis I ikke har en ægtepagt, der gør, at formuen ikke skal deles lige
  4. Vær opmærksom på boligsituation. Mange nyligt fraskilte er, grundet økonomiske forhold, tvunget til fortsat at bo sammen, imens andre eksempelvis slås med at få boligen solgt
  5. Forhold dig til din pension. Din pension er det eneste, der ikke skal deles ved en skilsmisse. En undtagelse er, hvis størrelsen på de to ægtefællers pension er meget forskellig. Er dette tilfældet kan der søges udbedringer
  6. Overvej at investere din opsparing. Sidder du inde med en formue efter en skilsmisse, kan der være fordele ved at investere disse midler

Disse råd er altid gode forudsætninger for en sund skilsmisse, men må også læses med en vis forsigtighed, da andre regler eller juridiske forhold kan gøre sig gældende i lige netop din situation. En hovedregel siger eksempelvis, at en bodeling skal sikre lige deling af fælles formue (og gæld), men dette falder bort i tilfælde, hvor I har været gift mindre end 5 år og ikke har haft fælles økonomi.

Disse fakta peger derfor tilbage på råd nr. 2, da det kan være relevant at få hjælp til at gennemskue de specifikke juridiske forhold, som er gældende i netop din situation.

De følelsesmæssige omkostninger og hensyn til børn

En skilsmisse medfører ikke kun økonomiske og praktiske konsekvenser, men indebærer i lige så høj grad, og måske værre, følelsesmæssige omkostninger for begge parter. Ønskede den ene part eksempelvis ikke, at forholdet skulle ende, eller har der været et ubehageligt forløb hen mod slutningen, kan disse episoder sidde i kroppen i lang tid efter.

Fagfolk taler i denne forbindelse meget passende om sorgprocesser på baggrund af skilsmisser. At inddrage sorg giver god mening med tanke på, at en skilsmisse for mange symboliserer sårede følelser, knuste drømmer og tab af fremtidsplaner.

Samtidig med tabet af partneren, de sårede følelser og livskrisen, der kan opstå i relation til et forlist forhold, kan en skilsmisse særligt siges at være udfordrende for par med børn. Der må derfor, optimalt set, ske et skift i fokus, hvor børnenes velbefindende kommer i centrum.

Det afgørende i perioden under og efter skilsmissen bliver i denne forbindelse derfor at skabe så sund og problemfri en skilsmisse som muligt. Målet er, at processen skal gå så lidt som muligt udover børnene, hvilket kan være en udfordring for de to ægtefæller, der kan brænde inde med følelser undervejs. Skal dette ideelle mål lykkedes, kræver det derfor aktivt arbejde fra begge parter.

I forlængelse heraf kan samvær omkring børn og forældremyndigheden blive bragt i spil. Afhængig af, hvem af de to i ægteskabet, der flytter med børnene og potentielt får forældremyndigheden, kan børnebidrag og lignende komme på tale, hvilket hurtigt kan blive til genstandsfelt for diskussion. I denne forbindelse kan en udenforstående rådgiver anbefales, da der ved udenforstående kan trækkes på objektiv vejledning.

Det står herfra klart, at en skilsmisse i Danmark anno 2017 kan være et sammensurium af potentielle konfliktfelter og juridiske gråzoner. Det kan således kræve støtte udefra for at komme helskindet igennem processen, men som det fremgår af statistikken deler mange erfaringer på feltet med dig, hvilket kan være en støtte.

En skilsmisse kan desuden bringe mange muligheder med sig, nye glæder og bedre forhold for børnene. Ønsket må derfor være at komme igennem processen så konstruktivt som muligt, hvilket der trods alt burde være belæg for, da begge parter i sidste ende har en fælles interesse i en god afslutning.

Parterapi – hvordan vælger man den rigtige parterapeut?

Der kan være forskellige årsager til, at I står i en situation, hvor I behøver en parterapeut. Udfordringerne i parforhold er individuelle. Disse kan for eksempel være, at I bider af hinanden i det daglige, at I har forsømt den nære kontakt og nu ikke kan finde tilbage til den, eller at I er helt derude, hvor I vil gå fra hinanden. Eller måske har I en helt anden udfordring.

Grundlæggende havner de fleste i situationen, hvor der er brug for parterapi, da de oplever udfordringer i parforholdet, som der findes en løsning på for at kunne forblive sammen og ikke mindst for at få det godt sammen igen.

Parterapeutens rolle er at hjælpe jer på rette spor igen. Det sker gennem parterapi, hvor parterapeuten agerer som en slags psykolog for jer. Parterapeuten har også en væsentlig opgave, hvor denne betragter jeres kommunikation og muligvis opfanger misforståelser, som parterapeuten kan gøre jer opmærksomme på. Det kan være med til at give jer en bedre forståelse af hinanden, som kan hjælpe på jeres udfordringer. Du kan læse mere om, hvad parterapi indebærer her.

Eftersom der findes mange forskellige par og udfordringer, så er der også forskel på, hvilken parterapeut der vil passe til jer. Det handler meget om den kemi, I og parterapeuten har, samt den tillid, I nærer til parterapeuten. Og så er det klart, at I rent praktisk gerne ser, at I kan finde en parterapeut nær jer. Så hvis I bor i Esbjerg, vil I gerne finde parterapi i Esbjerg, eller hvis I bor i København, vil I gerne finde parterapi i København og så videre.

Der er mange udbydere af parterapeuter, så det skulle kunne lade sig gøre at finde en i nærheden. Og ender det med, at der lidt kørsel, må I vurdere, hvor meget I vil ofre for at redde jeres parforhold. Det samme gælder det økonomiske aspekt. Parterapi koster naturligvis penge – men det er ingenting sammenlignet med, hvad I kan få ud af det. For parterapi er en stor hjælp for mange, der er kørt fast. Der er desværre mange, som lader sig skille i dag, fordi de giver for let op. Det kan parterapi være med til at forhindre.

I denne artikel vil vi komme med råd til, hvordan du vælger den rigtige parterapeut. Så læs med her.

Det handler om tillid

Det er en stor tillidserklæring til en parterapeut, at I vil fortælle om jeres udfordringer med jeres parforhold. Derfor er det også vigtigt, at I får opbygget en tillid til denne person, så I får mest ud af parterapien. Ærlighed kommer man oftest længst med.

I skal være forberedte på, at det kan tage tid at få en tillid opbygget, da det – som i så mange andre tilfælde – kræver, at man kommer til at kende parterapeuten og dennes håndtering af jeres problemer. Det kan også være, at der skal justeres på processen undervejs, hvis I ikke helt føler, at det fungerer. Så må I sammen med parterapeuten tale om dette og finde en måde at løse det på. Husk på, at parterapi er arbejde med mennesker og i sagens natur meget komplekst. Parterapi er ikke en maskine, som “bare” kan reparere jer.

Er I uheldige, at parterapeuten slet ikke er imødekommende over for at ændre håndteringen af processen, selvom I efterspørger det, kan det være svært at opbygge en tillid. Og så skal I måske overveje en anden parterapeut. Det vigtigste er, at I er tilpasse, når I går til parterapi. Selvfølgelig med det forbehold at der opstår konflikter mellem jer, for det vil der gøre. Husk også på, at de fleste parterapeuter ved, hvad der virker og ikke virker. Det kan kræve tålmodighed fra jeres side.

En ting er sikkert. Alle parterapeuter har tavshedspligt, så samtalens emner vil udelukkende være mellem jer og terapeuten. En stor del af tilliden er sikret der.

Troen på parterapeuternes evner til at hjælpe jer er et andet element i opbygningen af tillid. For eksempel er det vigtigt, at denne giver jer plads til at ytre jer, så I ikke oplever, at I bliver afbrudt af parterapeuten. Mange parterapeuter arbejder med, at samtalen skal foregå langsomt, og at man trækker vejret ind imellem, så snakken bliver så konstruktiv som mulig.

Uddannelse og erfaring er begge vigtige

Parterapeuten bør have en vis autoritet, da denne spiller en vigtig rolle for, at I kan genfinde lykke og kærlighed i parforholdet. Derfor er uddannelse selvfølgelig meget vigtigt, idet parterapeuten har et certifikat på, hvad vedkommende taler om. Ligeledes er det en fordel, at parterapeuten indgår i netværk med kollegaer, så denne hele tiden kan udvikle sig og få inspiration fra de andre.

Men vi anbefaler, at man ikke alene skal vælge efter parterapeutens uddannelse. Erfaring spiller helt klart også en væsentlig rolle for autoriteten og håndteringen af par. Gennem erfaring er parterapeuten blevet klogere på, hvordan man skal hjælpe forskellige typer par med forskellige typer problemer. Jo mere erfaring jo større er chancen for, at parterapeuten har behandlet et problem, som ligner jeres. Det er en kæmpemæssig fordel. Hvis for eksempel at parterapeuten har haft flere par i parterapi, hvor parterapien har omhandlet utroskab, og parrene er kommet styrket ud af det, er der stor sandsynlighed for, at denne har bedre forudsætninger for at kunne håndtere den problemstilling end en parterapeut, som ikke har erfaring med en sådan problematik.

Valg af metode og fordomme omkring parterapi

Nogle har en forestilling om, at parterapi ikke er noget for dem, fordi de har nogle fordomme om behandlingsformen. På film har I måske set, at der laves mange pædagogiske øvelser, hvor parrene for eksempel skal lægge et tæppe sammen, og det har I svært ved at tage seriøst. For andre er denne type metode måske anvendelig. Så når I skal vælge parterapeut, spiller dennes metodevalg en stor rolle.

Dog er der mange parterapeuter, der anvender øvelser, som I skal arbejde med hjemme for at blive bedre til for eksempel at kommunikere sammen. Og vi ved jo alle, at jo mere vi øver, jo bedre bliver det også.

Det er vigtigt at forventningsafstemme med parterapeuten. Hvad kan I tage alvorligt, og hvad har I svært ved at tage alvorligt? På den måde får parterapeuten kendskab til jeres barrierer. Så kan det være, at parterapeuten alligevel giver jer nogle lidt specielle øvelser, men I bør også have tiltro til parterapeuten, som ofte ved, hvad han eller hun taler om. Hvis det så ikke synes at have en særlig effekt, må I jo dele det med parterapeuten. Parterapeuten ønsker, ligeså vel som jer, at få parforholdet til at blomstre igen.

Nogle parterapeuter vælger også at benytte individuel terapi sideløbende med parterapien. Det kan for eksempel være relevant, hvis den ene partner føler et større problem i relationen end den anden. Og så tør man måske at åbne sig mere op uden at skulle stå til regnskab overfor den anden partner, hvilket kan hjælpe en.

Vil I høre mere om, hvad parterapi indebærer, og hvordan det kan hjælpe, kan I høre om det i denne video fra en ekspert i parterapi.

Find den rette psykolog

Alle mennesker, unge som ældre, oplever fra tid til anden udfordringer eller svære perioder i livet. Nogle af disse går over af sig selv, imens andre kan kræve støtte og hjælp udefra. En psykolog kan være en ideel løsning for dig, der oplever at sidde fast i en svær situation, eller som ønsker at komme bedst muligt igennem en krise.

Men hvor finder du den rette psykolog, og hvad skal du overveje? Vi ser på, hvad der kendetegner den gode psykolog, mulighederne i Danmark, samt hvordan du vælger en psykolog til dit barn.

Hvad kendetegner den gode psykolog?

Som et udgangspunkt er det svært at vide, om du har kontakt til den rigtige psykolog, før du sidder i stolen overfor vedkommende. Rigtig mange psykologer har gode informerende hjemmesider, men det kan alligevel være umuligt at vælge på baggrund af et foto og en præsentationstekst.

Dog kan en præsentation på en hjemmeside, der taler til dig, give en god indikation på, hvorvidt psykologen kunne være noget for dig. Det anbefales derfor altid at lave research, før du vælger en psykolog fremfor at tage den første den bedste.

Når du gennemgår udvalget af psykologer, bør du herfra overveje to centrale aspekter:

  • Kemi
  • Kompetencer

Kemi er altafgørende i en relation imellem en psykolog og en klient. Men hvad betyder god kemi?

God kemi kan kendetegnes ved, at du føler dig forstået og imødekommet. Det er altid vigtigt, at psykologen taler i et sprog, som giver mening for dig, ligesom at han eller hun så videst muligt skal spejle og forstå dine problematikker. Dette er forudsætningen for, at samtalen giver et godt udbytte.

Hernæst er det værd at overveje, om du ønsker en psykolog med kompetencer indenfor et særligt felt. I reglen er alle autoriserede psykologer i Danmark klædt på til at have en god samtale med dig, men der kan være store fordele ved at vælge én, der har specialiseret sig indenfor et felt, der relaterer sig til din specifikke udfordring. Oplever du eksempelvis at kæmpe med angst, eller lider du af en spiseforstyrrelse, findes der gode muligheder for at matche med en psykolog indenfor disse felter.

Brug den første samtale til at mærke efter

Selv med disse to centrale punkter som kriterier for dit valg vil du måske alligevel sidde med en følelse af tvivl. Du vil derfor aldrig kunne vide dig helt sikker, før du har mødt psykologen i egen person til en første samtale, hvor vedkommende kan vise, hvad han eller hun kan.

Brug derfor første samtale som en indikation på, om du føler, du har fundet et godt match. Den første samtale hos en psykolog kendetegnes ved at være afdækkende, hvilket betyder, at du i fællesskab med psykologen forsøger at etablere, hvad du gerne vil have hjælp til, og hvordan du gerne vil hjælpes. En første samtale vil med udgangspunkt heri derfor sjældent gå dybt ind i din problematik, hvilket er vigtigt at have med i forhold til dine forventninger.

I reglen er det herfra dig, og ikke psykologen, der må vurdere, om samtalen forløb godt eller ej. Føler du dig ikke overbevist efter den indledende samtale, er der god grund til at overveje at skifte. Det kan være hårdt at åbne op for endnu en psykolog, hvilket afholder mange for at skifte, men her er det vigtigt at minde dig selv om, at det bedste udbytte opnås via en god relation imellem dig og psykologen. Giv derfor dig selv de bedste forudsætninger ved ikke at stille dig tilfreds med en psykolog, der eksempelvis misforstår dig, når du fortæller.

At skifte psykolog er nemlig helt i orden, der ofte ikke siger noget om psykologen eller dig, men blot er et udtryk for forskellige mennesker. Oplever du fortsat at være i tvivl efter den første samtale, så lad der gå et par dage, førend du bestiller en ny tid. Brug dagene til at overveje, om du følte dig mødt og set af psykologen. Hvis ikke bør du overveje at finde en ny.

Gode muligheder for psykolog i Danmark

I Danmark findes dygtige psykologer, uanset om du leder i Aarhus, København, Aalborg, Odense eller i Esbjerg. Selv om det ikke lykkedes at finde den rette psykolog ved det første forsøg, er det derfor enormt vigtigt at holde fast ved, at du ønsker hjælp og forsøge igen.

Nogle mennesker oplever at føle sig nedslået efter en indledende samtale, der ikke gik efter ønsket, hvilket i flere tilfælde kan afholde dem fra at forsøge igen. Her er det meget vigtigt at huske på årsagen til, at du så, at en psykolog kunne være en hjælp for dig. Prøv derfor igen, selv om det kan være hårdt, da det i det lange løb giver de bedste resultater at finde det rette match.

I Danmark findes gode muligheder for at finde en dygtig psykolog. Her kan du eksempelvis finde vej til din praktiserende psykolog via Dansk Psykolog Forening, der giver et overblik over psykologer i alle landsdele. Hjemmesiden giver et godt overblik over mulighederne i dit nærområde, især da det om de forskellige psykologer oplyses, om der er mulighed for tilskud eller ej.

Ved at tage en samtale med din læge, før du henvender dig til lægen, kan du nemlig få adgang til et gratis antal samtaler med en psykolog. Oplever du, at det er nødvendigt med psykologhjælp, kan det derfor være ideelt at starte med en samtale hos din læge.

At vælge en psykolog til dit barn

At vælge den rette psykolog til dig selv kan være udfordrende, men mange forældre oplever i endnu højere grad at være i tvivl om, hvordan de skal finde en psykolog til deres børn.

Der kan opstå flere forhold, der gør det nødvendigt for dit barn at have samtaler med en psykolog. Kæmper dit barn med psykiske problemer, eller har jeres familie oplevet et alvorligt tab, kan et forløb imellem barnet og en psykolog eksempelvis være gavnligt. Dette gør sig gældende, uanset om du har en teenagedatter eller -søn eller måske har yngre børn.

For alle aldersgrupper gælder de samme forhåndsregler som ved dig selv. Lav først og fremmest en grundig research, hvori du gennemgår flere potentielle psykologer. Vær her kritisk i forhold til at overveje behandlerens alder, køn og fagområde i relation til dit barn.  Inddrag altid dit barn i udvælgelsesprocessen, så du kan blive klogere på hans eller hendes præferencer.

En god idé i denne forbindelse er helt lavpraktisk at gennemgå hjemmesider med din søn eller datter. Dette kan være en nem måde at finde ud af, hvad dit barn søger hos en samtalepartner, da billeder og præsentationer kan give gode forudsætninger for at ramme rigtigt første gang.

Herfra er der kun tilbage at give den første samtale et skud. Lig kravene til din egen første samtale er det vigtigt, at barnet kommer ud med en god mavefornemmelse. Tal derfor med din søn eller datter efter samtalen om, hvorvidt de følte sig godt modtaget og forstået.

Du har som forælder ikke ret til at blive involveret i forløbet, der foregår imellem dit barn og psykologen. Spørg derfor ind til, om barnet var glad for psykologen, når du evaluerer bagefter fremfor at presse for detaljer om, hvad der blev snakket om. Evaluer også med fordel løbende, da det er vigtigt hurtigst muligt at reagere på dårlig kemi imellem dit barn og psykologen, da det så er bedst at finde en anden.

Når valget er faldet på en psykolog, er det som forælder vigtigt at tage et skridt tilbage og respektere, hvis dit barn ikke ønsker at drøfte samtalerne. Dette punkt kan være en udfordring for enhver forælder, men er ikke desto mindre vigtigt. Hvad der er den bedste facon, kan dog være forskelligt fra familie til familie. Det vigtigste i denne forbindelse er, at psykologhjælp ikke fremstår som et tabu. Herudover er det blot at glæde sig over fremskridt og støtte barnet så godt som muligt.

Inddrag i relation til dit barn gerne lægen på forhånd, særligt hvis det føles relevant i forhold til tilskud. Lægen kan herudover være en god samarbejdspartner, hvis der eksempelvis skal henvises til psykiater eller udredning for psykiske problemer.

Værd at vide om dårligt selvværd

Inden for psykologbranchen er det i dag velkendt, at et stort antal af danskere har problemer med lavt selvværd eller lav selvtillid. Hvad er denne tendens et udtryk for? Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid, og hvad kan du selv gøre for at få det bedre med dig selv?

Læs med i det følgende, hvor vi forklarer forskellen på de to begreber, giver en årsag til problemet samt giver gode tips frem imod en forbedret selvfølelse.

Forskellen på selvværd og selvtillid

Du tænker måske til dagligt ikke over, at selvværd og selvtillid er to forskellige størrelser, men for at blive klogere på, hvordan du kan skabe et bedre forhold til dig selv, er det først værd at gribe fat i definitionen af de to.

Selvtillid beskriver dit forhold til dine evner, hvad du har, og hvad du kan. Dette begreb relaterer sig derfor særligt til din udstråling udadtil i mødet med andre mennesker. Og det overraskende for mange er, at det i virkeligheden er helt almindeligt og mere end muligt at have god selvtillid og dårligt selvværd på samme tid.

Selvværd er hertil det dybe og afgørende begreb af disse to, da selvværd henviser til, hvordan du vurderer dit eget værd som menneske; hvordan du har det inderst inde i din indre kerne.

Selvtillid beskriver derfor hvad du KAN, imens selvværd udtrykker det, som du ER. Og det er herfra, at det bliver interessant at gå dybere ind i dit forhold til dig selv.

Et godt spørgsmål, der kan være med til at afgrænse dit forhold til dit selvværd, er herfra: Hvordan har du det med dig selv?

Svar på dette kan se vidt forskellige ud, men hvis dit svar bærer præg af følelser af utilstrækkelighed, af negativitet eller sårbarhed, lider du måske af et lavt selvværd.

Konsekvenser ved lavt selvværd

Er du i tvivl om, hvorvidt du har problemer med dårligt selvværd, er der masser af muligheder for at blive klogere på dig selv. Men det er her vigtigt at forstå, at det ikke er et problem at have dårligt selvværd i første omgang. Problemer opstår først, hvis du ikke har mod på at ændre det.

Mennesker med dårligt selvværd, uanset om de har høj selvtillid eller ej, om de klarer sig godt eller ej, og om de har et godt netværk eller ej, står mere udsatte i deres dagligdag. Et godt selvværd er i bund og grund en stadfæstet tro på dig selv, hvorfra der udstrømmer styrke og ro, da du kan møde nok så meget modgang, men alligevel være i balance.

Mennesker foruden dette oplever modsat at være præget af negative tanker, der ikke lader dem føle sig gode nok. Dette kan have store konsekvenser i relationer, da tankerne gør det sværere at sige fra, hvilket kan gøre, at du lader dig udnytte af andre og ikke kan sige din mening.

Men lider du af dårligt selvværd, er du er ikke alene, hvilket for mange kan være en trøst. Dårligt selvværd skyldes i ofte ikke så meget dig, som samfundet anno 2017 og et blik på samfundsperspektiver kan derfor ofte give ro og afklaring.

Samfundsperspektivet: Hvad skaber problemet?

Danmark i 2017 er et præstationssamfund og et konkurrencesamfund, hvilket i høj grad kan være medforklarende i forhold til problematikken med dårligt selvværd.

Præstationssamfundet kendetegnes i høj grad af liberale værdier, der vægter individet højt i samfundet, men som også har lagt ansvaret for succes fra samfundet over på den enkelte.

Uanset om man politisk er enig eller uenig i dette skift, må det overvejes, at denne ændring har lagt et pres på det enkelte individ, som kan være udfordrende. Kan man ikke leve op til kravene, må dette jo uundgåeligt pege tilbage på ens egen præstation, og hvad siger dette så om dig som menneske?

Denne problematik er ikke unik, da medlemmer af det danske samfund allerede som børn og unge i dag møder krav og konkurrence i skolesystemet. Dette fortsætter på arbejdsmarkedet, og dette gør det måske tydeligt, at det er nemt at ende i en ond cirkel.

Kan du genkende dette billede, er du i alle tilfælde ikke alene. Og tænk da på, at der findes løsninger, der kan hjælpe dig til en bedre hverdag, hvilket først og fremmest går igennem bedre selvværd.

Hvad kan du selv gøre?

Nu til det svære. Hvad kan du selv gøre for at komme til at elske dig selv i højere grad? Og for at forøge din tro på dig selv?

Som det første er det afgørende at huske på, at du ikke er alene, og at situationen kan ændre sig. Der findes i dag et væld af muligheder, der kan hjælpe dig til at skabe et bedre og stærkere forhold til dig selv i det moderne samfund.

Afhængig af dine ønsker og behov findes løsninger, du selv kan arbejde på, eller få alternativ hjælp til i form af professionel coaching og psykologhjælp. Behandling af lavt selvværd kan derfor tage mange former. Så lad os først se på, hvordan du selv kan tage ansvar for at forbedre dit selvværd.

At hjælpe sig selv

Når du ønsker at arbejde med dit selvværd, kan du vælge at tage skridtet selv. Som et udgangspunkt findes et væld af selvhjælpsbøger, kurser og øvelser, som kan være gode redskaber, der har til formål at hjælpe dig med at tænke på en ny måde, og som støtter dig til et bedre selvbillede.

Men spørg som en start dig selv: Hvordan vil du gerne forbedre dit selvværd?

Din besvarelse er afgørende, da du med udgangspunkt i dine ønsker kan finde den rette løsning til dig, da hvad, der hjælper andre, ikke nødvendigvis er det rette for dig.

internettet er her en guldgrube af viden, der inkluderer alt fra kurser til litteratur og øvelser. Søger man på YouTube, får man eksempelvis adgang til mange timer gratis mindfuldness eller hypnose, hvilket for nogen kan være gavnligt.

Har du først fået mod på at ændre dit negative selvbillede, kommer du altid langt med nysgerrighed og engagement, da det vigtigste er at finde dén løsning, der passer dig. Det behøver derfor ikke koste dig noget at arbejde på dit selvværd, hvis du blot er åben over for gode råd.

Føler du omvendt, at du ønsker en mere gennemgribende behandling, er alternativet professionel hjælp – læs da videre i det næste stykke.

At få professionel hjælp

En anden type løsning på selvværdsproblemer kan være at søge hjælp hos en psykolog eller en coach. Denne løsning sørger for, at du bliver hjulpet på vejen i dit arbejde med dig selv, hvilket kan være en stor tryghed.

Som et svar på det stadigt voksende samfundsproblem, som selvværdsproblemer kan kategoriseres som, tilbyder flere og flere professionelle fagfolk i dag specifikke behandlingsforløb, der er tilrettelagt imod at give dig bedre selvværd.

Dette alternativ er derfor både ambitiøst og effektivt, hvilket får mange til at søge den professionelle vej, når de ønsker at arbejde seriøst imod at få det bedre med dem selv.

Dette valg relaterer sig igen til spørgsmålet “Hvordan vil du gerne forbedre dit selvværd?”, for ved du eksempelvis i dig selv, at du har brug for støtte udefra for at få bugt med den onde cirkel, da er denne løsning ideel for dig.